Rejsebrev 1: april 2005 - Hermed en lille beretning om hvordan det går her i Jiaxing.
For det første er jeg rigtig glad for at være her. Jeg kommer rigtig godt ud af det med de andre engelsklærere. Og jeg er glad for mine elever -i hvert fald for det meste. Den første klasse jeg havde i dag sagde absolut ingenting. Selvom jeg prøvede at stille mange ledende spørgsmål sad de bare og kiggede på mig og når jeg spurgte om de forstod hvad jeg sagde, kiggede de stadig bare på mig uden at sige noget. Så nogle gange kan det være lidt træls, men det glemmer man hurtigt igen, fordi der kan være masser af sjov med den efterfølgende klasse.
Mine elever er faktisk ret smarte til engelsk. Jeg troede de ville forstå meget lidt - eller nogen
forstår ikke så meget, men så får jeg de andre elever til at forklare på kinesisk hvis det er helt slemt. Selvom de er meget generte så er de lette at få til at grine, så hvis man bare tør skabe sig lidt bliver stemningen meget hurtig afslappet og rar.
I næste uge skal jeg ikke undervise - og det er ikke min maj-ferie. Mine elever vil have eksaminer, så der er ikke noget at lave for mig. Så jeg vil sammen med de to andre engelsklærere fra UK og AUS tage til en ø, som hvis staves Pouto Shan. Der skulle være meget smukt der, men hvis også mange turister!
Om en uge kommer mine forældre. Det glæder jeg mig meget til. De vil være her i 2 og en halv uge, så efter en uge her hvor jeg underviser vil vi tage til Beijing i maj-ferien og videre til Pingyao og til Xi'an (hvor den 10.000 store underjordiske hær er) Det glæder jeg mig meget til.
Hvornår kommer sommerholdet til Jiaxing? Jeg regner med at være hjemme i DK senest d. 15. juli.
Jeg er meget glad for, at jeg kom afsted til Kina. Det er spændende og eventyrligt.
Hver dag bliver jeg overrasket eller fascineret af landet og dets folk.
Det kan være små ting, der er svære at forklare eller som man ikke synes er værd at
nævne, men når man lægger det hele sammen bliver det til et fantastisk indtryk.
Det bliver alt i denne omgang.
Kærlig hilsen Sofie
Rejsebrev 2 d. 16/5-05
Hmm, hvor skal man begynde og slutte naar man nu bliver bedt om at skrive lidt om sit ophold i Kina som engelsk laerer efter 3 maaneder? 3 maaneder lyder jo ikke af meget, men oplevelsesmaessigt er det en stor mundfuld at skrive om.
Jeg har skrevet mange e-mails hjem til venner og familie, og specielt i starten lagde jeg maerke til at jeg altid skrev ord som “overvaeldende” og “fascinerende”. Jeg tror, det er nogle af de ord, der bedst beskriver mit indtryk af Kina og dets folkt. Ord der baade kan daekke positive og negative indtryk. For det meste heldigvis positive oplevelser.
Da jeg kom til Kina blev jeg hentet af skolens chaufør og en kinesisk engelsk laerer i Shanghai lufthavn. Foerste indtyrk af Kina: “SINDSYG trakfik!! –sweet lord, det KAN IKKE vaere meningen at jeg skal doe her!” Men jeg kom da helsindet til skolen efter et godt aftensmaaltid paa en lokal restaurant.
Allerede naeste dag kom de to andre udenlandske laerer som ogsaa underviser her paa skolen. To fyre fra England og Australien. Jeg foeler mig meget heldig at jeg er havnet her sammen med netop dem. For jeg tror at ens ophold i Kina kommer meget anpaa hvem man oplever det sammen med. Og for mit vedkommende kunne jeg ikke finde to fyre jeg falder bedre i hak med.
Jeg har oplevet utrolig meget. Har vaeret i Shanghai en del gange, som kun er halvanden time vaek. En togbillet koster ca. 12 kr til Shanghai! Jeg har vaeret mange steder, men hvis man ikke er inde i den kinesiske geografi er det bare en masse maerkelig bogstaver jeg remser op –saa det vil jeg lade vaere med. Men kan oplyse at jeg kun har vaeret paa skolen i tre weekender ellers har jeg rejst rundt og besoegt forskellige venner i Zhejiang provisen.
Inden jeg tog afsted var jeg lidt bange for at blive ensom, men jeg er meget overrasket hvor mange –flinke, mennesker jeg har moedt her. Her i Jiaxing by er vi en gruppe med ca. 20 udenlandske laerer i. Saa vi moedes jaevnligt paa café’er spiller pool m.m. Saa der er ingen chance for at blive ensom her. Ind i mellem mangler jeg faktisk tid til at vaere alene. Saa nogle gange lister jeg mig ind i min egen lejlighed, som er lige over for de to fyres. De plejer nemlig at banke paa min doer 5 minutter efter de har hoert, jeg er kommet hjem. Hvilket jo er rigtig, rigtig rart, men nogle gange bliver man bare noedt til at vaere alene for at fordoeje alle de indtryk man faar her hverdag.
Der er meget at sige om Kina, men jeg kan faktisk kun anbefalde alle at tage fasted. Saa lanege man er forberedt paa de store kultur forskelle.
Hvis man f.eks. skal med toget, kaemper og skaendes alle for at faa en plads, -og koekultur er et fremmedord for dem. Naar man staar der i de kaempende masser, bliver man nemt lidt smaaknotten og taenker, at de traenger til en ordentlig gang opdragelse og almendannelse. Men naar toget saetter i gang, og de fleste folk har faaet en plads, bliver der snakket paa kryds og tvaers. Kineserne griner og joker med fremmede og proever at laere os kinesisk uden vi har den fjerneste anelese om hvad de siger. De kunne vi reserveret danskere godt laere noget af.
|
