|
|
September 2005 - 1. beretning fra Jiaxing.
Overvældende var min første tanke, da jeg steg ud af flyet og gik ind i den overfyldte men alligevel enormt store lufthavnshal i Shanghai. Natten havde absolut ikke budt på meget søvn, så jeg kunne ikke sige mig fri for at blive en anelse tvær, da jeg fandt ud af, at der ventede mig en halv times papirarbejde i den overophedede lufthavn.
Efter veloverstået papirarbejde var det blevet tid til at finde min kuffert og Mr. King. Mr. King viste sig at være absolut den sværeste at finde. I lufthavnens ankomsthal ventede mig min anden smagsprøve på hvor mange mennesker der er i Kina – der har nok stået 10.000 mennesker, alle udstyrede med et A4-ark med et navn på.
Efter 10 min. puffen og masen fandt jeg endelig Mr. King, og så skal jeg ellers love for, at det gik i et raskt tempo mod Xiuzhou High School i Jiaxing. Skolens lille hvide bus kørte med en konstant fart på 90 km i timen, mens den fløj ud og ind mellem de andre biler, der sjovt nok alle sammen havde den samme mistænkelige lyseblå farve som min oldemors køkken - aldrig nogensinde har jeg frygtet så
meget for mit helbred.
Efter at være ankommet til Jiaxing, uskadt, var det blevet tid til rundvisning på skolen. For en person som mig der bare er født uden stedssans, kan en rundvisning på en kæmpe stor skole med tusindvis af klasseværelser synes en smule desorienterende, måske endda spildt – fakta er i hvert fald, at jeg endnu ikke, efter to uger, har lært at finde rundt på skolen.
|
 |
 |
|
Efter at have opholdt mig alene på skolen i et par dage, fik jeg endelig selskab af to australske piger, Chloe og Angela. Dette var tiltrængt selskab, da jeg efter to dage alene med absolut intet at lave flere gange havde taget mig selv i at gå rundt i min faktisk meget flotte lejlighed skrålende “All By Myself” som en anden Bridget Jones.
Mandagen gik, og tirsdagen kom, og med den kom også vores obligatoriske lægetjek – dette skulle absolut vise sig at blive lidt af en oplevelse. Vi havde egentlig bare regnet med, at der ville komme en læge og se lidt på os, hvorefter vi frit kunne gå hjem, men denne forestilling skulle snart blive gjort til skamme.
Først blev vi ført ind i et lille lokale, hvor vi skulle udfylde et spørgeskema, der dækkede alt lige fra
blodtype henover skostørrelse til eventuelle psykiske sygdomme. Da vi havde udfyldt skemaet, begyndte en kinesisk læge at tage vores blodtryk og trykke lidt på vores maver. Slutteligt bad hun os, en efter en, rejse os og gå fra den ene ende af rummet til den anden – tja, hun ville vel bare være helt sikker på, at vi rent faktisk kunne gå, at det ikke havde været synsbedrag, da hun så os gå ind i rummet.
Efter dette blev vi ført ud på gangen, hvor vi hver fik stukket et bæger i hånden. Vi havde mange teorier om hvad dette bæger skulle bruges til, men alligevel kom det bag på os, da vi fandt ud af hvad det rent faktisk skulle bruges til en urinprøve. Efter at have afgivet en prøve og derefter været ude af stand til at finde en håndvask med et stykke sæbe, var det blevet tid til at afgive blodprøver. Herefter blev vi ført op på første sal, hvor vi skulle have taget røntgenbilleder.
Sådan gik hele formiddagen, og inden vi vidste af det, havde vi været igennem et meget omfattende lægetjek omfattende synsprøve, høreprøve, næseprøve, hjertekardiogram og for at det ikke skal være løgn også en ultralydsscanning.
|
 |
|
|
Så er der selvfølgelig også undervisningen, lad os endelig ikke glemme den. Selvom jeg kun har
undervist en uge, har den allerede givet anledning til mange gode grin - det er da herligt, når man har brugt 15 min. på at fortælle historien om “den lille havfrue” at finde ud af, at de absolut ikke har den fjerneste idé om hvad en havfrue er.
Men når det så er sagt, kan jeg faktisk godt lide at undervise. Dog ville det være at foretrække at have den samme klasse lidt oftere – det er faktisk svært at lave noget seriøst med dem, når man kun ser dem én gang på 14 dage.
Det var alt for denne gang, men der går ikke ret længe, før jeg er klar med min 2. beretning fra Jiaxing.
Mange venlige hilsner Anita.
|
 |
|
|
|
