Forside
 
 
 » Internationalt » Kinasamarbejde » Rejsebreve » 2008 Anne Mette Jæger  
 

Anne-Mette Jæger Hansen i Kina

 

Anne-Mette Jæger-Hansen skriver fra Kina:

Da jeg tog til Kina, var det selvfølgelig med nervøsitet skrevet med store bogstaver i panden. Jeg var på vej mod det tredje største land i verdenen med over en milliard mennesker, et land med en fantastisk historie, et land der spiser deres mad med pinde, et land med en meget lang mur og jeg kunne blive ved! Men netop denne gamle kultur med alle dens forskelligheder fra vesten, har været helt fantastisk at møde på tæt hold. Det her har for mig været en hel unik mulighed for at lære den varme og gæstfri befolkning og eksotiske kultur rigtigt at kende.

Så er der arbejdsaspektet af opholdet her. Det er på ingen måde overvældende, men til gengæld rigtig sjovt. Eleverne er helt fantastiske søde og nysgerrige, men også generte. Måske var de endnu mere nervøse end jeg den første time.

Der er selvfølgelig også tider, hvor jeg savner mors frikadeller og mine venner, men det kan på ingen måde overskygge mit udbytte af dette ophold. Så hvis du tør, og hvis du vil lære en kultur rigtigt at kende, så er et gæstelærerjob i Jiaxing virkelig værd at overveje.

Maj 2008, Anne-Mette Jæger-Hansen
 


Støvring Gymnasium | Mastrupvej 77 | DK-9530 Støvring | Tlf: 98373511 | EAN-nummer: 5798000558243 | sgy@sgy.dk