Forside
 
 
 » Internationalt » Kinasamarbejde » Gæstelærer i Kina  
 

Gæstelærer i Kina


To af årets studenter får tilbudt hvert ½ år som hjælpelærer i engelsk på XiuZhou High School. I små hold øves de kinesiske elever i mundtlig engelsk via små samtaleøvelser. 
 

De danske gæstelærere står ikke med ansvar for eksamensfag og sammenhængende undervisning. De kinesiske elever får en lektion sammen med de danske studerende ca. hver 14. dag.
 

Man får løn som en kinesisk lærer og får lejlighed stillet til rådighed på skolen. Økonomisk kan man klare sig for lønnen, men ønsker man at foretage større udflugter, kan der ikke spares meget op hertil af lønnen.

Kun studenter fra Støvring Gymnasium kan komme i betragtning, dvs. nuværende 3.g-elever kan ansøge nu. Du må også gerne ansøge, hvis du forventer at være interesseret om 1-2 år.
Ansøgningsfrist: 15. februar til Jens Nielsen. Skriv lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være hjælpelærer i Kina.

Der er i disse år en stærkt stigende kontakt mellem Danmark og Kina. Der er også mange eksempler på, at mennesker og skoler kommer i klemme, når bagmænd skal tjene penge på kontakterne.

 

Kontakten mellem Støvring Gymnasium og XiuZhou High School kan fungere med lave omkostninger for gymnasiet og de deltagende elever takket være lokalpolitisk støtte fra Støvring Kommune, god vilje fra elever og lærere på Støvring Gymnasium – og ikke mindst pga. kulturformidling og meget mere af lektor Li Xing, Ålborg Universitet.
 


Støvring Gymnasium | Mastrupvej 77 | DK-9530 Støvring | Tlf: 98373511 | EAN-nummer: 5798000558243 | sgy@sgy.dk