Forside
 
 
 » Internationalt » Studierejser  
 

Studierejser


Der arrangeres studierejser for alle klasser i foråret i 2.g. Rejsen går typisk til et europæisk land, hvor to af klassens lærere sammen med eleverne har lagt et program for faglige studier i de fag, klassen har de to lærere til.
 

Navne på rejselærerne fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af time- og fagfordelingen før sommerferien. Ledelsen sørger for koordinering, så alle klasser får tilbudt et relevant rejsemål.

 

En studierejse må højst koste eleven 3200 kr. (2009), beløbet skal dække transport, hotel samt alle udgifter, der er forbundet med det faglige program (entreer, lokaltransport, teater, fodbold – og meget gerne en enkelt aften med fællesspisning).

 

Studierejsen omfatter et fagligt og kulturelt program på mindst 5 dage. Hertil kommer ud- og hjemrejse, så turen normalt varer ca. 7 dage.

 

Undervisningstiden i forbindelse med studierejsen ligger overvejende i faget Almen Studieforberedelse. Der skal lægges et fagligt program der inkluderer forberedelse (læsning af tekster og lign), elevoplæg, skriftligt arbejde etc. Det øvrige program henregnes til skolens almene kulturelle forpligtelse.
 

Efter hjemkomsten efterbehandles indtrykkene og der skal afleveres en opgave om de studerede emner. Der lægges vægt på såvel fagligt som kulturelt, sprogligt og socialt udbytte.

 

For at sikre eleverne og deres forældre god information om studierejserne, har skolen en rejsepolitik, som kan læses her på siden.
 


Støvring Gymnasium | Mastrupvej 77 | DK-9530 Støvring | Tlf: 98373511 | EAN-nummer: 5798000558243 | sgy@sgy.dk